Vedtægter

A. Foreningens navn og formål:
§ 1.
Foreningens navn er Håndværker- og Industriforeningen for Ringsted og Omegn.
Foreningens formål er at varetage håndværkets og industriens interesser, samt at
varetage andre formål af almen betydning, herunder særlig:
(a) at afholde foredrag og møder vedrørende håndværk og industri.
(b) At drive institutioner og ejendomme under foreningen samt finansiering.
(c) At afholde selskabelige sammenkomster.
(d) At støtte Teknisk Skole, Ringsted, til fortsat udbygning.

B. Medlemmerne.
§2
Følgende kan optages som medlemmer af foreningen:
(a)Håndværkere og industridrivende.
(b)Andre med interesse for håndværk og industri.
(c)Andre med interesse for foreningens virke.
§3
Kontingent - der gælder for et år ad gangen - fastsættes af generalforsamlingen.
§4
Medlemsret fortabes ved restance ud over tre måneder.
Der skal sendes meddelelse inden sletning
Medlemsret kan på ny erhverves, når den pågældendes restance er betalt.

§5
Udelukkelse af foreningen af andre grunde end kontingentrestance kan kun ske ved generalforsamlingens beslutning. Udelukkelse af et medlem kræver en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer.
Genoptagelse fordrer samme majoritet.
C. Bestyrelsen.
§6
Bestyrelsen består af 6 -9 medlemmer .
Flertallet skal være håndværkere og industridrivende.
Mindst tre medlemmer skal være håndværkere.
Valget er for tre år ad gangen, således at der afgår 3 eller 2 hvert år .
Genvalg kan finde sted.
§7
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og sekretær .
Bestyrelsen kan antage lønnede funktionærer. Næstformanden træder i en hver henseende i formandens sted, hvis denne er forhindret.
Bestyrelsen vælger repræsentanter til Teknisk Skoles bestyrelse.
Bestyrelsen nedsætter hvert år umiddelbart efter nyvalg udvalg til varetagelse af foreningens forskellige funktioner, herunder

(a) forretningsudvalg
(b) aktivitetsudvalg
(c) ejendomsudvalg
(d) festudvalg
(e) andre udvalg efter bestyrelsens bestemmelse.

§8
Foreningen tegnes af formanden eller i dennes forfald af næstformanden.
Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen dog af den samlede bestyrelse.
§9
Foreningen er medlem af Håndværksrådet.
Bestyrelsen vælger delegerede til Håndværksrådets kongres.

D. Generalforsamlinger
§ 10
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
§11
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest i april måned.
Ekstraordinære generalforsamlinger kan til en hver tid afholdes, når bestyrelsen bestemmer det, eller når 15 medlemmer af foreningen fremsætter skriftligt motiveret anmodning til bestyrelsen med angivelse af dagsorden
Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom behøver indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling ikke at finde sted. Jf. § 8.
§ 12
Indvarsling til generalforsamling sker med mindst 8 dages varsel ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne og i det omfang, bestyrelsen i øvrigt finder fornødent.
Enhver lovmæssigt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uden hensyn til de mødte medlemmers antal
Ved foreningens opløsning, se dog § 21.
§ 13
Forslag, der skal til behandling og afstemning på de ordinære generalforsamlinger,skal skriftligt indsendes til bestyrelsen senest 6 dage før.
§ 14
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
(a) Valg af dirigent.
(b) Aflæggelse af formandens beretning.
(c) Fremlæggelse af revideret regnskab.
(d) Fastsættelse af kontingent.
(e) Behandling af indkomne forslag.
(f) Valg af medlemmer til bestyrelsen.
(g) Valg af to revisorer for 1 år ad gangen.
(h) Valg af 1 revisorsuppleant.
(i) Eventuelt.
§15
Alle afgørelser på generalforsamlingen sker ved almindelig stemmeflerhed. Se dog §§ 21 og 22.
Afstemning sker ved håndsoprækning, med mindre dirigenten eller 3 af generalforsamlingen forlanger skriftlig afstemning.

E. Regnskabet.
§ 16
Regnskabsåret løber fra 1. Januar til 31. December.
F. Fonde.
§ 17
Bestyrelsen disponerer over et antal fonde.
§ 18
Afkast fra omhandlede fonde anvendes som støtte til videreuddannelse af unge med tilknytning til håndværk eller industri i Ringsted og Omegn.
G. Foreningens ejendomme.
§ 19
Foreningen ejer ejendommene:
(a) Matr. Nr. 107 a, Ringsted købstads bygrunde, beliggende Sct. Hansgade 12 og Ting-
gade 2 og 4.
(b) Matr. Nr. 1 fq, Klosteret, Ringsted jorder, beliggende Søgade 21.
§20
Vedrørende ejendommen Søgade 21
Lejligheder i ejendommen Søgade 21 skal fortrinsvis stilles til rådighed for eller udlejes til:
(a) ældre håndværkerægtepar
(b) enlige håndværksmestre
(c) enker efter håndværksmestre
(d) personer -ægtepar, enlige eller enker -som har været medlem af Ringsted Håndværkerforening.

H. Foreningens opløsning.
§21
Foreningen kan kun opløses ved en ekstraordinær generalforsamling, når 2/3 af samtlige medlemmer er til stedeog skriftligt stemmer herfor.
I tilfælde af opløsning skal foreningens ejendele gøres anvendelige til gavn for håndværk og industri i Ringsted og
på den måde, som flertallet af den opløsende generalforsamling beslutter
l. Forandring i lovene.
§22
Forandring i lovene kan kun ske, når derom stilles forslag til 2 på hinanden lovligt indvarslede generalforsamlinger,
med mindst 14 dages mellemrum, og dette vedtages med 2/3 majoritet blandt de mødende.

Foranstående love er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 17. apri 2002 og på den ekstraordinære generalforsamling, den 14. maj 2002.

Flemming Hansen Gert Pedersen Erik Rasmussen
Claus Ellegaard Karsten Hansen-Nord Henrik Sørensen
Kjeld Lehnshøj

Ansøg om medlemsskab
 

© Copyright 2007-2010 HIF. for Ringsted og omegn
Alle rettigheder forbeholdes.
www.olo.dk